Jacob Sparre Andersen, Ph.D.

Tofta Teld: Teknologiskitser


Teknologiskitser

Undgå at netværkstjenester skal køre med systemadministratorrettigheder

På et almindeligt Unix- (og Linux-) system skal en netværkstjeneste køre med systemadministratorrettigheder, hvis den skal kunne lytte til en a portene i intervallet 0-1023. Det er ganske upraktisk, da det betyder at en sikkerhedsfejl i en netværkstjeneste vil betyde at hele systemet og ikke kun den ene netværkstjeneste er sårbart. Hidtil har man løst det problem ved at starte en netværkstjeneste med systemadministratorrettigheder, men dernæst lade den afgrene processer med færre rettigheder.

Alternativt kunne man modificere styresystemet, så specifikke porte tilhører specifikke brugere.

Virtuelle filsystemer som et middel til at konvertere mellem forskellige filformater

Der er vel efterhånden en del mennesker der har fået lejlighed til at blive frustrerede over at deres forskellige web-browsere ikke kan bruge og vedligeholde den samme bogmærkesamling. Og over at forskellige e-post-programmer ikke har et fælles format for deres adressebøger. En måde at løse dette problem på, er at flytte datalagringen over i en server som alle programmerne så kan kommunikere med over en standardiseret protokol. En anden måde kunne være at man lægger et virtuelt filsystem ovenpå det eksisterende filsystem, hvor det virtuelle filsystems opgave er at opfange rettelser i for eksempel en web-browsers bogmærkesamling og kopiere disse rettelser over i brugerens andre web-browseres bogmærkesamlinger.

Internetbaseret multimediehypertekstsystem

De fleste leverandører af indhold på internettet lader til at være totalt uinteresserede i at nå andre end brugere af de to grafiske brugergrænseflader MacOS og Windows. De vil også have samme niveau af kontrol med hvordan deres materiale præsenteres, som når de sender deres kunder en tryksag. Det er HTML ikke beregnet til. Samtidig vil de også have interaktivitet (typisk i form af opslag i en database). Det udelukker Adobes PDF, der ellers giver fuld kontrol over layoutet. Der er altså brug for et alternativ.

Ønsket om at kunne nå brugere af både MacOS og Windows samtidig med at man har kontrol over layoutet kan opfyldes af programmer der kører på en "Java Virtual Machine" (JVM). Som programmer giver de samtidig også mulighed for interaktivitet og man kan sætte dem til at snakke direkte med sine databaser uden at bekymre sig om at oversætte dataene til HTML, XML eller et eller andet andet format undervejs.

Problemet med at bruge JVM-programmer som grundlag for et internetbaseret multimediehypertekstsystem er at de færreste kan programmere. Da det principielt er forholdsvist enkelt at lade programmer oversætte tekstbehandlingsdokumenter, billeder og andet statisk materiale til JVM, vil det kun være et problem indtil man udvider DTP-, tegne- og tekstbehandlingsprogrammer at gemme deres filer som JVM-programmer. Et første trin kunne være at skrive et minimalt DTP-program, der kan gemme resultaterne som JVM-programmer.

Fordelen ved at bruge JVM-programmer som grundlag for et internetbaseret multimediehypertekstsystem er at langt de fleste browsere allerede i dag kan køre JVM-programmer. Det betyder at man ikke behøver at bekymre sig om at ens nuværende læsere/kunder/brugere vil få problemer med at læse det nye materiale. Og så er der hverken problemer med at lave hyperteksthenvisninger fra HTML-sider til JVM-programmer eller den anden vej.

JVM-programmer er altså en fornuftig vej til interaktive multimediehypertekstsystemer på internettet.

"Humans simply can't not communicate!"

Den påstand kom en besøgende sprogforsker med, da hun fornylig holdt foredrag for Niels Bohr Institutets gruppe for forskning i komplekse systemer. Den tilhørende forklaring er at man har observeret at døve tvillinger udvikler deres eget tegnsprog, hvis forældrene ikke er meget hurtige til at lære og bruge tegnsprog i deres kommunikation med børnene.

Mange mennesker er, måske rimeligt nok, ikke specielt interesserede i at lære computernes sprog. Men kan vi så ikke i stedet for udstyre computerne med en mulighed for at udvikle et sprog i vekselvirkning med den enkelte bruger?

Simuleret sprogforståelse

Det er velkendt at computere ikke just er ideelle til at forstå naturlige sprog som for eksempel dansk. Det betyder at det ikke lige nytter så meget at spørge sin computer "hvor kan jeg finde en byggevejledning til en sej LEGO-bil?" Og selv hvis du reducerer det til det essentielle ("byggevejledning LEGO-bil") er der ingen gevinst.

Når computerne nu ikke kan finde ud af det, hvorfor så ikke lade menneskene om det? Hvis vi tænker os et system til at søge information på internettet er den enkleste, men desværre ikke optimale måde at gøre det på er nok at bruge det valg en informationsjæger gør, når han bliver præsenteret for et udvalg af mulige svar på hans spørgsmål til at give siderne point for deres relevans (i forhold til det stillede spørgsmål).

For at udforske informationsjægernes vurderinger af siderne vil det altid være en god idé at tage et lille udvalg af tilfældigt valgte sider med når man svarer på et spørgsmål, så systemet bliver beskyttet mod i al for høj grad at låse sig fast på et måske ikke optimalt valg.

Læsertrofasthedsmål

Hvis man er fræk og bruger "cookie"-teknologien i HTTP og indlejrede programmer i HTML-siderne til at holde øje med selv den mindste detalje i sine læseres færden på sit websted, så har man også mulighed for at udregne en række læsertrofasthedsmål. Nogle ideer:

Men det ideelle læsertrofasthedsmål er vel stadig om folk er villige til at købe et abonnement i stedet for at komme forbi en gang imellem.

Opgaveorienteret postprogram

Hvis vi virkelig vil flytte flere af vores arbejdsopgaver over til at fungere med elektronisk post som hovedkommunikationsvejen, så vil et postprogram der enkelt hægter opgaver og indkommende breve sammen være en stor fordel da man så lettere kan overskue og opdatere status for en given opgave.

De vigtigste funktioner i et sådan program (udover dem man finder i ethvert almindeligt postprogram) er:

Til brug i samarbejdende grupper er det værd at overveje om man skal bruge en fælles opgavedatabase eller blot vil udveksle information om kategorisering af breve og status på opgaver. Med distribuerede grupper er det nok mest effektivt at køre med uafhængige opgavedatabaser.

Der skal selvfølgelig tænkes meget på at programmet også skal fungere godt når man samarbejder med folk der ikke bruger det. Så eventuel distribution af oplysninger bør foregå på en måde der ikke generer dem. Det kan for eksempel være ved at lægge nogle af oplysningerne i brevhovedet eller ved at vedlægge dem i en form der også kan læses af mennesker.

Usenet-artikelskrivningsprogram

Det sker tit at folk der sender et spørgsmål til en nyhedsgruppe på Usenet overser at deres spørgsmål er blevet stillet før. Derfor bør Usenet-artikelskrivningsprogrammer automatisk slå indlægets overskrift op på Google (eller lignende) og - hvis det finder noget - gøre forfatteren opmærksom på at spørgsmålet vist allerede er stillet før. På den måde sparer man forfatteren for at skrive sit spørgsmål (færdigt) og de andre brugere af nyhedsgruppen for at gentage svar på gamle spørgsmål.

Tofta Teld, 2001-2008.